Jeg startede dagen med at være med til at gennemgå indsatsleder bilen. Jeg fik vist de mange radioer som indsatslederen råder over og alle de opslagsværker han har til rådighed. En anden sjov ting var, at jeg selv som Københavner med en fly og brand-gal far var meget optaget af de luftpude fartøjer som SAS havde i 70 og 80'erne og som var et tilløbstykke. Det viser sig at Station Øst bor i den gamle terminal til disse både. Den store hal er blevet til garage for brandbilerne og hele administrations og personale afdelingen er blevet BOR's (Brand Og Redning) hjem. Det er skægt for mig at mærke historiens vingesus på den måde. Så det er fantastisk at være sammen med de brandmænd der har været der i mange år og kan fortælle historier om det hele. Dem nyder jeg meget gavn af når vi går rundt. -Jeg elsker at høre om disse ting og jeg suger det hele til mig...
 |
| SAS luftpudebåde. |
 |
| Den gamle SAS havn som nu huserer Rescue bådene og U5. |
Så røg jeg over på U5, som er backup på U3 som jo kører First Responder. Derudover er de også bådfolk. Så efter at have klemt mit indsatstøj ind i bilen kørte vi diverse ærinder. Jeg mistede mit havnekort under øvelsen i sidste uge, men det var blevet fundet og lå på ID-kontoret. Vi havde lige været forbi kantinen og købe frokost og var nået ned i havnen for at være klar ved båden. Meningen var at jeg skulle i havnen med overlevelsesdragt og 'døbes'. Jeg ville gerne hedde Sørøver Sally. Vi nåede lige at kigge lidt på klubbåden som er en fin lille båd som brandfolk kan tage deres familier med på i fritiden.
 |
| Klubbåden som også indgår i beredskabet hvis der skulle være brug for den. |
Så kom der en melding fra SOK (Søværnets Operative Kommando), altså redningshelikopteren, om en besvimet mand som hang ud over rællingen på en båd som sejlede rundt i cirkler ved Middelgrunden.
 |
| Hurtigt afsted og alle radioer bimler. |
 |
| SOK er over båden. |
Vi kom afsted i Airport Rescue og efter 20 min sejlads kom vi ud til båden. Helikopteren svævede over båden, men kunne ikke sende en dykker ned da den sejlede rundt som den gjorde. Vi sejlede stille og roligt ind på båden og fik den rettet lidt op så HC kunne hoppe ombord på den anden båd. Der hang ganske rigtig en mand ud over rælingen, men vi kunne se at han løftede armen og prøvede at få fat i noget men kunne ikke løfte sig. Så der var liv. Vi fik hurtig en melding fra HC om at manden var meget fuld, men det kan også være tegn på at der er andet i vejen. Vi slog dog fast at han var ok, men fuld.
 |
| Vi taler med helikopteren. |
Vi afmeldte helikopteren som tog afsted, og vi besluttede selv at sejle båden med manden ombord ind i vores havn. Det var en fin båd men den sejlede meget langsomt. mellem 2 og 4 knob. Så der var udsigt til en stille og lang sejltur.
 |
| Der er styr på Airport Rescue. |
Jeg fik lov at sejle Airport Rescue imens HC sejlede den anden og Christian kommunikerede med HC. Efter et stykke tid fik vi melding om at Politiet stod klar i havnen og ville gerne nå ud til bådens ejer inden han enten fik drukket mere, eller at der går for lang tid. Der gælder samme regler for spirituspåvirkede førere på havet som på land. Så de blev sendt ud på en mindre men meget kraftfuld speed båd som hedder Rescue 1. Politiet fik manden over i R1, og han blev anholdt og sejlet ind på land.
 |
| Politiet får manden i sin varetægt. |
Vi fik Airport Rescue ind i havn og hoppede over i R1 og sejlede ud for at se om alt var ok på båden. Vi kom alle i havn og efter at have fyldt brændstof på begge både, var vi klar igen.
Vi var på vej igennem Hovedporten da der kom en melding til os om en med hjertestop i Terminal 3. First Responder bilen var på opgave et andet sted, så det var os der skulle tage den. Der blevet trådt på speederen og vi var hurtigt fremme. Det var Lægen også så de var i gang med hjerte/lunge og alt hvad der tilhører, men vi kunne bidrage med ilt, tæpper og anden førstehjælp. Ambulancen kom også hurtigt og personale fra indcheckningspultene havde også været hurtigt i gang med hjertestarteren. Der blev sat skærme op da der sker noget mærkeligt med nogen der syntes at det spændende og vil tage billeder osv.
Der blev stødt to gange på den amerikanske mand der lå med hjertestop. Men vi fik ham op på båren og ind i ambulancen så han kunne komme akut afsted på hospitalet.
Vi fik derefter lidt tid til at komme på ID kontoret og jeg fik mit havnekort tilbage. På vejen ud igen blev vi kaldt tilbage til debriefing, da der var nogen af personalet fra pultene der havde involveret til hjerte stopppet, som havde brug for at snakke om oplevelsen. Psykisk førstehjælp. Det gik egentlig fint først, -men der var et par stykker jeg kunne mærke havde brug for at gennemgå forløbet og havde følt sig magtesløse, og det kan godt medføre en form for efterreaktion. Den kom da også for et par af dem. De blev meget kede af det og har brug for at fortælle, snakke og høre noget feedback. Meget spændende, syntes jeg. Det kunne jeg godt se mig selv meget mere i. En vigtig ting er lært... Det kan godt se ud som at personen trækker vejret selvom de har hjertestop. Så hvis hjertestarteren siger at man skal give hjerte massage, skal man gøre det. Noteret!
Jeg har selv været i skudlinien et par gange, hvis man kan sige det sådan. Først på Rust med et skuddrama der skete lige foran næsen på mig, og senere i Afghanistan hvor jeg var nede for at underholde tropperne. Jeg var ikke uddannet på nogen måde på det tidspunkt, og var vidne til at en af vores danske soldater mistede livet efter en lang skudkamp. Der er stor forskel på om man er i beredskab og kan forvente at noget sker, eller om hændelsen sker i ens dagligdag og ellers så dagligdags rutiner. Jeg befinder mig rigtig godt i at være i beredskab og slipper det nærmest ikke, efter at jeg er blevet brandmand da jeg har set dagligdagen udvikle sig til en katastrofe situation i løbet af sekunder. Men skud-episoden på Rust kunne jeg mærke, fordi jeg ikke forventede at noget kunne ske. Episoden i Afghanistan var jeg mere forberedt på. Jeg er taknemmelig for den uddannelse jeg har fået som bare ligger i baghovedet hvis der sker noget uventet foran mig.
 |
| Band i Afghanistan på godt og ondt. Det er mig den lille, men hurtige. |
Så blev den daglige rutine genoptaget og der var tid til mad og snak over kaffebordet. Vi fik en melding omkring manden med hjertestoppet, og han var på hospitalet, men havde det fint. Det var bare godt arbejde fra alle!
Så gik den store alarm. Meldingen lød på at der var taget et nødstop på en standerplads. Der er en nødstopknap på alle standerpladser, eller gates, og når den bliver taget, stopper AL brændstof tilførsel i hele lufthavnen. Det kan være hvis der er fuelspild. Hvis man fylder for meget brændstof på et fly, er der ventiler i vingerne der så pumper fuel ud på hele standerpladsen. Al brændstof ligger nede i jorden, og når et fly skal have brændstof på, åbner man for en luge i jorden der er markeret med en orange firkant omkring. Der skal stadig en bil frem der så pumper brændstof på flyet. Nødstoppet var taget, og der var en der troede at der var noget galt, så det var godt nok. Vi har en taske med som har værktøj og en nyt glas til nødstoppet. Men i Lufthavnen er tid mange penge værd, så den skal klares hurtigt.
Så kunne vi komme hjem og få lidt kaffe. Jeg fik lige et glimt af Esbern Snare der er på vej på nye opgaver ud af mit kammer vindue.
 |
| God tur Espern Snare... |
Aftenen forløb uden hændelser, så vi fik en god nats søvn. Endnu en fed dag i verdens bedste job :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar